INOX - DIS/PLAY

INOX

INOX sælger plader og rør i rustfrit stål. Men de skærer også materialerne ud efter kundens eget ønske. Det har de gjort siden 1978 for bl.a. danske Danfoss fra deres lokaler i Ry ved Aarhus. Vi har lavet en helt ny hjemmeside for virksomheden med fokus på salg. Og vi har skabt en ny visuel identitet på tværs af alle mediekanaler, så INOX i dag udtrykker det, de gerne vil: En moderne virksomhed med tætte kunderelationer.

Et behov for digital fornyelse

Da INOX kom til os, havde de et klart behov for fornyelse. De ville have flere kunder til at købe varer og services online. De oplevede, at deres konkurrenter var blevet mere og mere digitale, og kunderne efterspurgte, at de kunne købe varer online. I takt med den øgede konkurrence på markedet indså INOX også, at de var nødsaget til at skille sig ud fra konkurrenterne. Så de fik en gedigen make-over. En helt ny visuel identitet.  


Flere kunder og mere tid

Sammen med INOX lavede vi en plan. Vi lavede en GAP-analyse, hvor vi sammen analyserede os frem til, hvor er I dag? Og hvor vil I gerne være om et år? I tæt samarbejde fandt vi også ud af, hvem der var deres vigtigste kunder, og hvem de gerne ville blive bedre til at servicere. Målet var at få flere kunder online og få frigivet tid til de ansatte. De ansatte skulle i stedet bruge mere tid på fortsætte de gode relationer til kunderne. 


Vil du vide mere ?

Tæt dialog, en Dynamicweb løsning og en ny identitet

Vores samarbejde med INOX startede i 2012. Vi holdt en del møder med virksomheden og spurgte ind til, hvad de gerne ville opnå. Vi spurgte også ind til, hvorfor de gerne ville være digitale. Vi kom frem til, at vi skulle lave et nyt Dynamicweb site til dem, der indeholdt en webshop med en ajourført varebeholdning. Shoppen bygger på en Dynamicweb 'All in One platform' og bruger 'Integration framework' til at integrere kundens ERP med Dynamicweb-platformen. Løsningen er et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kan komme med en Dynamicweb løsning uden at skulle kode særlig meget. 

Men arbejdet stopper ikke her. Der var noget, der manglede. INOX kunne ikke genkende sig selv. Det digitale univers var ikke fulgt med den analoge verden. Derfor lavede vi en helt ny corporate identitet til dem, som skulle skinne igennem på alle mediekanaler. Fra autosignatur til bannere, logo, tekst, design, udendørs kampagner og billeder. Målet var at få implementeret virksomhedens personlige udtryk og få det til at lyse igennem alle kanaler.



Fremtidens samarbejde

Vi er meget glade for vores samarbejde med INOX. Og vi synes, at vi kom godt i mål med vores løsning. I øjeblikket er INOX i fuld gang med at brande deres produkter og få søgemaskineoptimeret deres site inox.dk. Vi ved, at de bl.a. også måler på antallet af besøgende på deres site i Google Analytics, og at de er glade for, at deres digitale tilstedeværelse nu matcher dem og deres forretning. 

Nu bliver det meget spændende at følge den jyske stålvirksomheds videre færd på de digitale platforme.

Se løsningen her inox.dk

Henter side. Vent venligst...